Saturday Rebecca's and Constanza's host mom had arranged a small trip that I went on with Stefanie, Sofie and Brónagh. She had rented a small school bus, that could seat around 12 people.
We had to meet up at Terminal Carcelen and on our way me and my roomie thought we took the right bus, because it said Carcelen. Which of course made us end up in the middle of nowhere... Later it turned out that the bus said Carcelen Bajo - which is a part of a city. But we got a bus to the terminal and was ready to head out on the trip.
We had to drive somewhere between 2 and 3 hours and on our way, we passed the equatorial line - again. And this time the drivers ensured us that it was the real equator. But who knows? Probably not... I have lost my faith in that there will be a monument at a real site.
Det sidste indlæg jeg skrev sluttede ved La Mitad del Mundo og jeg fortalte jer, at der var en sket en masse igennem min weekend.
Lørdag have Rebeccas og Constanzas værtsmor arrangeret en lille tur, som jeg tog på sammen med Stefanie, Sofie og Brónagh. Hun havde lejet en lille skolebus, der havde plads til omkring 12 mennesker.
Vi skulle mødes ved Terminal Carcelen og vi var overbeviste om, at vi var på vej i den rigtige retning - indtil vi endte ved verdens ende. Vi havde taget en bus, hvor skiltet sagde Carcelen og vi opdagede først efterfølgende at skiltet sagde Carcelen Bajo, der er en del af en by. Ups! Men vi fandt en anden bus og vi kom kun en smule for sent.
Vi skulle køre mellem 2 og 3 timer og på vejen passerede vi et monument der viste den ækvatoriale linje - igen. Og chaufførerne forsikrede os om, at dette var det rigtige sted. Men jeg har altså opgivet håbet om at jeg vil se et monument på det rigtige sted.
 |
| Equator? From the left: Stefanie, me, Sofie, Constanza, Brónagh and Rebecca. Ækvator? Fra venstre: Stefanie, mig, Sofie, Constanza, Brónagh og Rebecca |
På turen til Otavalo stoppede vi også ved en sø og det var nogle meget spændende 15 minutter, for vi så både en sø og lamaer og fik massere af billeder.
 |
| Me and my new friend. Mig og min nye ven |
We had a traditional meal for lunch in the city( which might have made us all sick), where after we started the rest of the tour. We headed past a waterfall where we took pictures and then towards a really beautiful lake, which was (for me) the best part of the trip! I loved it there. It is my new favorite place in the world. I could have spent hours there looking on the lake and the hills in the lake and the mountains behind, but we had to move on. We were given the possibility to either go sailing on the lake or go to another city, where they sold leather goods.
I had clearly been more up for the boat trip, even though we would have to wait for almost an hour, but almost all the other girls wanted to go to the city with the leather goods, so we went there and some of the others really loved the place and really wants to go back there.
We spent some time in the city and drove back afterwards and got to see the night view on our way back and was back at the apartment pretty late.
På turen tog vi til Otavalo, der mest af alt er berømt for et stort marked, som også var hvad vi besøgte i byen. Jeg købte en alpaka-sweatshirt, og den er simpelthen så dejlig blød!
Vi spiste også en traditionel frokost i byen (der formentligt er skyld i at vi alle blev syge) før vi begav os videre på turen. På turen passerede vi et vandfald og derefter en virkelig smuk sø med bjerge i baggrunden - jeg kunne være blevet der i timer og bare have kigget ud over søen. Vi fik muligheden for enten at tage en sejltur på søen eller tage til en by, hvor de solgte forskellige læder-ting.
Jeg ville helst have været på bådturen men de fleste af de andre ville hellere til byen og de var rigtig vilde med byen og alle læder-tingene.
Vi var i byen i en times tid, hvorefter vi kørte tilbage mod Quito. Det nåede at blive mørkt inden vi kom tilbage til lejligheden.
 |
| The lunch that might have made us all sick. Beef, corn (both soft and crispy), potato-puffs, salad and cheese empanadas. Den frokost der formentligt har gjort os alle syge. Oksekød, majs (både bløde og sprøde), kartoffel-puffere, salat og empanadas med ost. |
 |
| Waterfall. Vandfald. |
 |
| My new favorite place in the world! Mit nye yndlingssted i verden. |
 |
| The (second) lake we visited. Den anden sø vi besøgte. |
On the top we had no view as we were in the cloud, but just before we left they started clearing and we had a few moments where we could see the view.
Instead of showing the pictures from the hike here on the blog I made a small video from the hike, including all the beautiful views we had on the trip - I did not want to make the video longer than 3 minutes, but I just had so many pictures.
Og selvfølgelig havde jeg også planer for søndag, hvor jeg besteg Pichincha, en vulkan, sammen med min roomie. Normalt tager man bare en kabelbane op det første stykke a vejen, men vi ville helt til toppen. Så vi vandrede op til 4696 meter (en stigning på 600 meter). Normalt tager det cirka 5 timer at nå toppen, men vi besluttede os for at tage det stille og roligt, fordi vi ville være sikre på at nå toppen.
Det var forholdsvis skyet så vi vandrede faktisk ind i skyerne. Vi nåede toppen og mødte en masse mennesker på vejen - Og selvfølgelig hilser man da på hinanden.
På toppen havde vi ikke rigtig nogen udsigt, da toppen var indhyllet i en sky. Heldigvis nåede skyerne lige at forsvinde inden vi begyndte tilbageturen. Så vi nåede lige at se udsigten - heldigvis.
I stedet for at smide en masse billeder op besluttede jeg mig for at lave en video (imens jeg var syg), der kan vise den smukke udsigt fra turen. Jeg ville ikke lave en video der var længere en 3 minutter, men jeg havde simpelthen så mange flotte billeder fra turen.
After the hike, for me starting Monday morning, we got ill. And it turns out that almost the entire group I went to Otavalo with have been sick, so I think it might have been some food we ate on the trip. Tuesday we where supposed to start our project but only had a short meeting, where after we got the rest of the day of to hopefully feel better and I have been feeling a bit bad until now and I am not sure that I am feeling a 100 % well yet.
Wednesday I started my project. Me and Stefanie are working in two different kindergartens belonging to Fundación Sembrer Esperanza. She can walk and I have to take the bus. The work hours are from 8-16 and I have lunch and some fruit at the project. As I have not brought my camera to the project I have no pictures from there.
I have been put in the group of 2-3 year olds, but my best experience so far have been with some of the older kids.
They have a kind of toy that you can put together and build things of. I put together a crown, found my dictionary and found out how to say "princess crown" and told the kids that it was a princess crown and put it on the head of one of the girls. All the kids loved it and they are also really fascinated by my height and my blond hair.
Otherwise I have been doing the following things.
- Changing diapers
- Entertaining and looking after the kids
- Feeding the kids (they eat breakfast and lunch at the project)
- Preparing some name-tags for the children.
- Changing their clothes
- Cleaning their faces
- Helping with cleaning the kindergarten.
- Comforting the children
- Watching the children and make sure that they do not make trouble during nap-time.
In the start a lot of the children go home early, because they have to get used to being at the kindergarten, so after 11 a lot of the children went home.
Those who know me have a pretty good idea of how much I like the work ;)
Those who know me have a pretty good idea of how much I like the work ;)
This weekend I have not done anything exciting at all. I have just relaxed and tried to get well again. Next week I will go back to having plans again.
Efter vandreturen blev vi syge. For mig startede det mandag morgen, og eftersom det viste sig at alle fra vores Otavalo-tur har været syge, så tror jeg at det har været frokosten.
Tirsdag var det meningen at vi skulle være startet på projektet, men efter et kort møde fik vi fri resten af dagen til at få det bedre. Jeg er vist også stadigvæk en smule syg.
Onsdag startede jeg så mit projekt. Stefanie og jeg arbejder i hver vores børnehave, der hører under Fundación Sembrer Esperanza. Hun kan gå og jeg skal tage bussen. Jeg skal arbejde fra 8-16, men bliver givet frokost og frugt i arbejdstiden.
Jeg er blevet sat til at arbejde med de 2-3 årige, men min bedste oplevelse indtil videre har været med nogle af de ældste børn.
De har noget legetøj som kan "bygges" sammen. Så jeg lavede en krone, fandt ud af hvordan man siger "prinsessekrone" og satte den på hovedet af en af pigerne. Og de elskede det!
Derudover er de alle sammen meget fascinerede af mit lyse hår og min højde.
Ellers har jeg lavet de følgende ting:
- Skiftet bleer
- Underholdt og holdt øje med børnene
- Madet børnene (de får morgenmad og frokost på projektet)
- Forberedt navneskilte til børnene
- Skiftet deres tøj
- Rengjort deres ansigter
- Hjulpet med at rengøre børnehaven
- Trøstet børnene
- Holdt øje med børnene og sørget for at de ikke har lavet noget problemer under deres lur.
Her i starten tager størstedelen af børnene tidligt hjem, fordi de skal vende sig til at være der. Så efter 11 er der stort set ikke nogen børn tilbage. Dem der kender mig har nok en meget god idé om hvor meget jeg bryder mig om projektet ;)
Den her weekend har jeg bare brugt på at slappe af og jeg har absolut ikke lavet noget spændende. Jeg ville gerne være rask. Men jeg har allerede planer for næste uge, så det er jo skønt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar