tirsdag den 22. september 2015

Big news: I am moving my project! And a small trip to Baños.

I must admit that I am really happy and relieved. Because I am changing my project. As I said in my previous post I had big news coming.

Why did I want to change my project?
Because I had not wished to work on anything similar to that from the start and I found myself being given the tasks of changing the kids, feeding them, cleaning kids who pooped in their pants and cleaning the kindergarten, instead of teaching English.
I found myself
I already wrote my organisation stating that I wanted to change project when I received my placement, as I had wished to work on therapeutic or environmental projects.
And after only 2 working days I wrote VASE stating that I could not do this alternative project.

In the start I was told that you had to work at least 3 months on a project before you could be moved. And I knew that I could not do that! But I think they suspended the rule because I have told them so many times since we arrived that I did not wanted to work as a kindergarten teacher.

I do not think that Fundación Sembres Esperanza is a bad project. My roomie likes it and I talked with an earlier volunteer on the project who absolutely loved it. It is just not my motivation for going here and I do not want to be unmotivated and unhappy at the work I do 8 hours a week and only be able to have fun in the weekends.

But now I am going to be moved! I am so happy!
I will be moving Thursday and start working Friday and I will be living with a host family. Which is going to be quite a change as I have gotten used to living in the apartment. We have after all lived here for over a month now!

The project I will be working on from now on is "Fundación Amor y Energia" know as "AM-EN". It means love and energy and they work with horse therapy and other alternative therapeutic methods for children with disabilities. I have heard about children in the project who could not walk and after a couple of months in therapy started making progress. The foundation provides free therapy if I have understood it correctly and therefore depends on donations. They also do riding classes for tourists to help the foundation get money.

I will be working with the therapy, the horses and doing a lot of different stuff and I really look forward to being moved and starting my new work. I am also really interested in psychology so I think it will be a cool project and this was actually one of the projects I wanted to work in the most.

The foundation has a web-site that can be accessed in English on:
http://www.fundacion-amen.org/index-en.php

During the weekend I went to Baños, a city 3-4 hours by bus South of Quito. We left after work so we arrived late and I ended up falling asleep in the room with the lights on.

Saturday we went to the hot baths (one of them was 47 degrees I think, really hot!). The name of the city actually means "baths". And afterwards I had my first really hot shower during my stay here in the hostel.

In the evening we went on a volcano tour. We was picked up in a truck with seats in the back, loud music and disco lights, drove for half an hour, had some time to look for lava, but we did not see any lava but had a great view of Baños. We already knew that we would have to be really lucky to see any lava as the volcano are not active at the moment and we only paid 3 $ and had a really great trip.

Sunday we went canopying, which was really funny! And I did it both normally, in superman position and upside down. We had 6 trails and a total of 2000 meters of canopying with great views of the forrest, waterfalls and the river.

I would definitely go back to Baños to do more things like that, but not for the sake of the city.

The next challenge I am up to: How do I fit all my stuff into my backpack again?

Night view over Baños
Aftenudsigten over Baños
Party van
Vores festlastbil

Zip-lining with the head down
Zip-lining med hovedet nedad

Zip-lining
Zip-lining
Cotopaxi as seen from the bus. You can see the smoke.
Cotopaxi set fra bussen på vej hjem. Du kan se røgen.
DANISH part from now on
DANSK del herfra

Jeg må indrømme at jeg er virkelig glad og lettet, for jeg skifter snart projekt. Som jeg nævnte i det forrige indlæg, så var der store nyheder på vej.

Hvorfor ville jeg gerne skifte mit projekt?
Fordi jeg ikke havde ønsket at arbejde på et projekt lignende Fundación Sembres Esperanza fra starten af og jeg ved ikke hvorfor jeg blev tildelt netop dette projekt. Derudover fandt jeg også ud af at jeg rent faktisk ikke skulle arbejde med at lære børnene engelsk, men i stedet skulle jeg skifte børnene, fodre dem, rengøre de børn der valgte at bruge gulvet/deres bukser som toilet og rengøre børnehaven.
Jeg skrev til ICYE allerede da jeg fik mit projekt tildelt, fordi jeg havde ønsket at arbejde på terapeutiske projekter eller et projekt der arbejdede med miljø.
Efter kun 2 arbejdsdage skrev jeg til VASE at jeg allerede vidste, at jeg ikke ville finde mig godt tilpas i mit alternative projekt.

Jeg havde tidligere fået fortalt af en anden frivillig at der er en regel om, at man skal arbejde minimum 3 måneder på et projekt, før man kan få lov til at skifte. Jeg tror at de har set bort fra reglen i mit tilfælde fordi jeg gjorde dem opmærksomme på, at jeg ikke ønskede at arbejde som børnehavepædagog allerede fra starten af.

Jeg mener ikke at Fundación Sembres Esperanza er et dårligt projekt. Min roomie er rigtig glad for det og jeg har også snakket med en tidligere voluntør på projektet der elskede det. Men jeg kom ikke herned for at arbejde som pædagog, og jeg kan ikke være umotiveret og ked af det på det arbejde jeg skal lave 8 timer om dagen, bare for at kunne have det sjovt i weekenderne.

Men nu får jeg et andet projekt, og det er jeg rigtig glad for.
Jeg flytter torsdag og begynder mit nye projekt fredag. Jeg skal bo hos en værtsfamilie, hvilket bliver noget anderledes end min nuværende bosituation. Og jeg har vænnet mig til at bo her efter en måned.

Det projekt jeg vil blive flyttet til hedder "Fundación Amor y Energia" men bliver normalt bare kaldt AM-EN, og det står for kærlighed og energi.
I projektet arbejder de med hesteterapi og andre former for alternativ terapi for børn med forskellige handicap. Jeg har hørt om børn der ikke kunne gå, men som efter få måneder i behandling begyndte at kunne gå. Terapien er gratis, hvis jeg har forstået det korrekt og derfor er de afhængige af frivillige og donationer. Derudover kan turister også betale for at besøge stedet, hvilket også hjælper deres økonomi.

Jeg skal arbejde med terapien og hestene og formentligt lave en masse forskelligt og jeg glæder mig virkelig meget til at starte. Jeg er også meget interesseret i psykologi og ville gerne arbejde på dette projekt til at starte med.

AM-EN har en hjemmeside, som findes på både spansk og engelsk på følgende link:
http://www.fundacion-amen.org/index-en.php

I løbet af weekenden var jeg en tur i Baños, der er en by 3-4 timer syd for Quito. Vi tog afsted efter arbejde og ankom temmelig sent. Det endte med at jeg faldt i søvn på hostellet med lyset tændt.

Lørdag besøgte vi de varme bade (et af badene var 47 grader varmt!) Baños betyder også "bade" så selvfølgelig skulle vi besøge dem. Og efterfølgende havde jeg faktisk midt første rigtig varme bad siden jeg ankom, hvilket var meget rart til en forandring.

Om aftenen tog vi på en vulkantur. Vi blev samlet up i en lastbil med sæder på ladet, høj musik og discolys, hvorefter vi kørte en halv time og havde tid til at kigge efter lava. Vi så ikke noget lave, men allerede inden turen fortalte de os, at vulkanen ikke var aktiv og at vi derfor ikke ville se noget lava. Vi betalte dog kun 3 $ for turen og der var en fantastisk udsigt over Baños.

Søndag zip-linede vi, hvilket var virkelig sjovt! Vi havde mulighed for at gøre det normalt, som Supermand og med hovedet nedad, hvilket klart var det sjoveste. Vi have 6 baner og zip-linede i alt 2000 meter. Undervejs var der en fantastisk udsigt til vandfald, skoven og en flod.

Jeg vil gerne tilbage til Baños, men ikke for byens skyld. Der er en masse aktiviteter du kan lave forholdsvist billigt i nærheden af byen, så det vil jeg gerne tilbage og prøve.

Min næste udfordring? At pakke alle mine ting ned i min rejserygsæk igen.

mandag den 21. september 2015

One month in Ecuador!

I wrote this post last Thursday, when I had been in Ecuador for one month, but when I had almost finished writing it, I lost connection and it only got back today. So I will post it now, but just keep in mind that I wrote it on the 17th of September.

Today I have been one month in Ecuador!
It is crazy to think about how long I have been here already and how much I have already experienced. And that changes are on their way - it's gonna be exciting!

I feel really weird about having been here for one month! Because as I said I have been here for quite a long time. I have been away from home for longer than I have ever been before. But I do not feel that I have been away for that long time. It is so weird. I think for now it just feels like a small holiday, but I know that it is not true. I still have 11 months left here, and I really look forward to experiencing more! There is still a lot of experiences that awaits me.

I still do not regret coming here! Sometimes I think "Maybe I would have had a better experience if I had gone to .... Or if I had just spend time travelling to .... Or maybe I should just have started studying...". But I also know that I would not have had any of the experiences I have had so far if I had done anything different! And I would not change any of my new friendships or experiences for anything. I know that this is where I am supposed to be right now, so I have just decided to not regret a single thing and just enjoy my life down here. Maybe I would have another experience somewhere else? But I certainly would not have my experience. And I love my experience!

Furthermore it is pretty weird to hear about life in Denmark. How it is turning into fall and the weather is gray. Seeing a new bunch of students write on my high school's Facebook page. Hearing about people's university studies - life goes on in Denmark as well and I am definitely not the only one up for new experiences.

Tuesday I had a pretty important meeting with VASE and when everything is settled I have big changes in sight and probably some explanation to do! I cannot really update you yet, but so far I am happy!

Today and yesterday I have been of work because I have been sick. Which have also shown me a bit about the Ecuadorian way of doing things! I had no clue on who to contact from the kindergarten as I have been given absolutely no contact information.
The apartment we live in are on top of an office belonging to the administration of the organisation where a couple of persons are working each day, so when my roomie left for work she told them, that I was sick and asked them to call the kindergarten. As it turns out they did not inform the kindergarten before the end of the day and the kindergarten teachers had been really frustrated with the fact that I were not there.
So that is just the Ecuadorian way of doing things! It can be a bit frustrating sometimes, but I just have to get used to it.

As I have taken no new pictures during the last 1½ week or so, I will finally give you some pictures of the apartment I am living in at the moment.
And some funny moments we have had:

Like the bathroom door locking from the inside and us being unable to open it so someone from the project had to come and spend 15 minutes trying to open it so we could take a shower. It has actually happened a number of times, so we have made the agreement: Never close a door unless you are inside a room.

Or that we are supposed to have hot water. Supposed to. During our almost 4 week stay here I have had one shower that was fairly warm. And I have had numerous showers with ice cold water!

We are also washing our clothes by hand, which is pretty ambitious when we have no hot water.

We have also finally gained access to our roof terrace! The door had been locked and the key we where told was the right key was definitely the wrong key. But we have had a temporary roomie who have been living her on and off for two weeks and volunteered on the project earlier. And she knew where the right key was!

Shower in one room and toilet in another.
Toilet i det ene rum og bad i det andet. 
Kitchen and living room in one. I miss something soft to sit in!
Køkken og opholdsrum i et. Der mangler dog en blød sofa.


Night view
Udsigten om aftenen.
Jeg skrev originalt dette indlæg den 17 september, da jeg havde været her en måned. Men da jeg var færdig med at skrive indlægget, mistede jeg internetforbindelsen, så derfor får I indlægget nu.


Wuhuu, i dag har jeg været i Ecuador i en måned!

Det er virkelig vildt at tænke på hvor lang tid jeg har været her og hvor mange ting jeg allerede har oplevet. Og der er ændringer på vej - det bliver spændende!

Det føles meget underligt at jeg har været her en måned. Fordi som tidligere nævnt har jeg jo været her ret lang tid og været væk hjemmefra længere tid end nogensinde før. Men stadigvæk føles det ikke som om at det er en måned siden jeg rejste hjemmefra.
Lige nu føles det nok bare mest af alt som en kort ferie eller noget i den stil. Men jeg har jo stadigvæk 11 måneder tilbage og jeg glæder mig virkelig til at opleve masser af flere ting. Der venter mig jo stadigvæk mange nye oplevelser.

Og jeg fortryder stadigvæk ikke mit valg om at tage herned. Nogle gange tager jeg mig selv i at tænke "Måske ville jeg have haft en bedre oplevelse hvis jeg bare var taget til .... Eller hvis jeg bare havde besluttet mig for at rejse til ... Eller måske skulle jeg bare være begyndt at studere...".
Men jeg ved også at jeg ikke ville have haft nogle af mine hidtige oplevelser hvis jeg havde været et hvilket som helst andet sted i verden og gjort en hvilken som helst anden ting. Og jeg ville ikke bytte mine oplevelser eller nye venskaber for noget. Jeg ved at det er meningen at jeg skal være her nu, så jeg har bare besluttet mig for ikke at fortryde noget og i stedet nyde mit ophold hernede. Måske ville jeg have andre oplevelser et andet sted? Men jeg ville jo ikke have min oplevelse!

Det er også ret underligt at høre nyt fra Danmark. Hvordan det bliver efterår, se nye elever skrive i min gamle skoles Facebook-gruppe og høre om folks nye liv på universitetet. Jeg er bestemt ikke den eneste der får nye oplevelser,

I tirsdags havde jeg et ret vigtigt møde med VASE og når alting er planlagt, så har jeg store ændringer i sigte og formentligt nogle forklaringer at komme med. Jeg kan ikke fortælle jer hvad endnu, men lige nu er jeg glad!

I går og i dag har jeg ikke været på mit projekt, da jeg har været syg (igen). Hvilket også har givet mig en lektion i hvordan man gør tingene i Ecuador.
Jeg har ingen kontakt information på folk fra børnehaven, og vores lejlighed ligger oven på et kontor, hvor der er administrative medarbejdere hver dag. Så da min roomie tog afsted til hendes børnehave fortalte hun dem at jeg var syg og bad dem om at kontakte børnehaven jeg arbejder i. Hvilket de selvfølgelig ikke gjorde før slutningen af dagen og alle pædagogerne havde været virkelig frustrerede over at jeg ikke var der. (Det skal nævnes at de er 3 pædagoger til 70 børn).
Men det er jo bare den ecuadorianske måde at gøre tingene på. Det kan være frustrerende, men jeg må jo bare vende mig til det.

Da jeg ikke rigtig har taget nogen billeder den sidste 1½ uge, kan I endelig få lidt billeder fra lejligheden, der er at finde imellem den engelske og danske del.
Og nogle lidt sjove øjeblikke...

Som for eksempel at døren indtil vores badeværelse gik i baglås, ikke kunne åbnes med en nøgle og nogen fra projektet bruge 15 minutter på at åbne døren. Det er sket flere gange, hvilket har medført aftalen: Du lukker ikke en dør, medmindre du er inde i rummet.

Det er også meningen at vi skal have varmt vand. Men det har vi bare ikke. I løbet af vores tid her har jeg været så heldig at få et nogenlunde varmt bad. Og rigtig mange iskolde bade!

Og vi vasker vores tøj i hånden, hvilket er lidt ambitiøst, når vi jo ikke har noget varmt vand.


Vi har også endelig fået adgang til vores tag-terrasse. Den nøgle vi havde fået var ikke den rigtige, men vi har haft en midlertidig roomie, der har været frivillig på projektet tidligere og som kunne vise os hvor den rigtige nøgle var.

søndag den 13. september 2015

My new favorite place, hiking, being sick and starting my project.

So when I left of the last time, I left you at La Mitad del Mundo and I told you that a lot had happened during the last weekend.

Saturday Rebecca's and Constanza's host mom had arranged a small trip that I went on with Stefanie, Sofie and Brónagh. She had rented a small school bus, that could seat around 12 people.
We had to meet up at Terminal Carcelen and on our way me and my roomie thought we took the right bus, because it said Carcelen. Which of course made us end up in the middle of nowhere... Later it turned out that the bus said Carcelen Bajo - which is a part of a city. But we got a bus to the terminal and was ready to head out on the trip.
We had to drive somewhere between 2 and 3 hours and on our way, we passed the equatorial line - again. And this time the drivers ensured us that it was the real equator. But who knows? Probably not... I have lost my faith in that there will be a monument at a real site.

Det sidste indlæg jeg skrev sluttede ved La Mitad del Mundo og jeg fortalte jer, at der var en sket en masse igennem min weekend.

Lørdag have Rebeccas og Constanzas værtsmor arrangeret en lille tur, som jeg tog på sammen med Stefanie, Sofie og Brónagh. Hun havde lejet en lille skolebus, der havde plads til omkring 12 mennesker.
Vi skulle mødes ved Terminal Carcelen og vi var overbeviste om, at vi var på vej i den rigtige retning - indtil vi endte ved verdens ende. Vi havde taget en bus, hvor skiltet sagde Carcelen og vi opdagede først efterfølgende at skiltet sagde Carcelen Bajo, der er en del af en by. Ups! Men vi fandt en anden bus og vi kom kun en smule for sent.
Vi skulle køre mellem 2 og 3 timer og på vejen passerede vi et monument der viste den ækvatoriale linje - igen. Og chaufførerne forsikrede os om, at dette var det rigtige sted. Men jeg har altså opgivet håbet om at jeg vil se et monument på det rigtige sted.

Equator? From the left: Stefanie, me, Sofie, Constanza, Brónagh and Rebecca.
Ækvator? Fra venstre: Stefanie, mig, Sofie, Constanza, Brónagh og Rebecca
On the trip to Otavalo we also had a stop at a lake and it was probably the most exciting 15 minutes because we saw a lake, took pictures there and we saw lamas and took pictures with them.

På turen til Otavalo stoppede vi også ved en sø og det var nogle meget spændende 15 minutter, for vi så både en sø og lamaer og fik massere af billeder.

Me and my new friend.
Mig og min nye ven
On the trip we went to Otavalo, where we visited a market - the city is mostly famous for the big market. I found a nice alpaca-sweatshirt and it is so soft!
We had a traditional meal for lunch in the city( which might have made us all sick), where after we started the rest of the tour. We headed past a waterfall where we took pictures and then towards a really beautiful lake, which was (for me) the best part of the trip! I loved it there. It is my new favorite place in the world. I could have spent hours there looking on the lake and the hills in the lake and the mountains behind, but we had to move on. We were given the possibility to either go sailing on the lake or go to another city, where they sold leather goods.
I had clearly been more up for the boat trip, even though we would have to wait for almost an hour, but almost all the other girls wanted to go to the city with the leather goods, so we went there and some of the others really loved the place and really wants to go back there.
We spent some time in the city and drove back afterwards and got to see the night view on our way back and was back at the apartment pretty late.

På turen tog vi til Otavalo, der mest af alt er berømt for et stort marked, som også var hvad vi besøgte i byen. Jeg købte en alpaka-sweatshirt, og den er simpelthen så dejlig blød!
Vi spiste også en traditionel frokost i byen (der formentligt er skyld i at vi alle blev syge) før vi begav os videre på turen. På turen passerede vi et vandfald og derefter en virkelig smuk sø med bjerge i baggrunden - jeg kunne være blevet der i timer og bare have kigget ud over søen. Vi fik muligheden for enten at tage en sejltur på søen eller tage til en by, hvor de solgte forskellige læder-ting.
Jeg ville helst have været på bådturen men de fleste af de andre ville hellere til byen og de var rigtig vilde med byen og alle læder-tingene.
Vi var i byen i en times tid, hvorefter vi kørte tilbage mod Quito. Det nåede at blive mørkt inden vi kom tilbage til lejligheden.
The lunch that might have made us all sick. Beef, corn (both soft and crispy), potato-puffs, salad and cheese empanadas.
Den frokost der formentligt har gjort os alle syge. Oksekød, majs (både bløde og sprøde), kartoffel-puffere, salat og empanadas med ost.

Waterfall.
Vandfald.

My new favorite place in the world!
Mit nye yndlingssted i verden.

The (second) lake we visited.
Den anden sø vi besøgte.
Of course we also had plans for Sunday, where I went with my roomie to Pichincha wish is a volcano that overlooks Quito. Normally people just take the telefariqo up the first way and take a look at the view, but we also wanted to hike! So we hiked to one of the peaks in 4696 meters height, which is normally a 5 hour hike, but we spent a little more as we decided to take lots of breaks and take it easy to the top to be sure to make it instead of ending up having to give up halfway through. It was a very beautiful hike, but as it was quite cloudy that day we actually hiked into the skies. And we made it to the top, talking with a couple of other guys and every time you met someone they said hi.
On the top we had no view as we were in the cloud, but just before we left they started clearing and we had a few moments where we could see the view.
Instead of showing the pictures from the hike here on the blog I made a small video from the hike, including all the beautiful views we had on the trip - I did not want to make the video longer than 3 minutes, but I just had so many pictures.

Og selvfølgelig havde jeg også planer for søndag, hvor jeg besteg Pichincha, en vulkan, sammen med min roomie. Normalt tager man bare en kabelbane op det første stykke a vejen, men vi ville helt til toppen. Så vi vandrede op til 4696 meter (en stigning på 600 meter). Normalt tager det cirka 5 timer at nå toppen, men vi besluttede os for at tage det stille og roligt, fordi vi ville være sikre på at nå toppen.
Det var forholdsvis skyet så vi vandrede faktisk ind i skyerne. Vi nåede toppen og mødte en masse mennesker på vejen - Og selvfølgelig hilser man da på hinanden.
På toppen havde vi ikke rigtig nogen udsigt, da toppen var indhyllet i en sky. Heldigvis nåede skyerne lige at forsvinde inden vi begyndte tilbageturen. Så vi nåede lige at se udsigten - heldigvis.
I stedet for at smide en masse billeder op besluttede jeg mig for at lave en video (imens jeg var syg), der kan vise den smukke udsigt fra turen. Jeg ville ikke lave en video der var længere en 3 minutter, men jeg havde simpelthen så mange flotte billeder fra turen.


After the hike, for me starting Monday morning, we got ill. And it turns out that almost the entire group I went to Otavalo with have been sick, so I think it might have been some food we ate on the trip. Tuesday we where supposed to start our project but only had a short meeting, where after we got the rest of the day of to hopefully feel better and I have been feeling a bit bad until now and I am not sure that I am feeling a 100 % well yet.

Wednesday I started my project. Me and Stefanie are working in two different kindergartens belonging to Fundación Sembrer Esperanza. She can walk and I have to take the bus. The work hours are from 8-16 and I have lunch and some fruit at the project. As I have not brought my camera to the project I have no pictures from there.
I have been put in the group of 2-3 year olds, but my best experience so far have been with some of the older kids.
They have a kind of toy that you can put together and build things of. I put together a crown, found my dictionary and found out how to say "princess crown" and told the kids that it was a princess crown and put it on the head of one of the girls. All the kids loved it and they are also really fascinated by my height and my blond hair.

Otherwise I have been doing the following things.
  1. Changing diapers
  2. Entertaining and looking after the kids
  3. Feeding the kids (they eat breakfast and lunch at the project)
  4. Preparing some name-tags for the children.
  5. Changing their clothes
  6. Cleaning their faces
  7. Helping with cleaning the kindergarten.
  8. Comforting the children
  9. Watching the children and make sure that they do not make trouble during nap-time.
In the start a lot of the children go home early, because they have to get used to being at the kindergarten, so after 11 a lot of the children went home.
Those who know me have a pretty good idea of how much I like the work ;)

This weekend I have not done anything exciting at all. I have just relaxed and tried to get well again. Next week I will go back to having plans again.


Efter vandreturen blev vi syge. For mig startede det mandag morgen, og eftersom det viste sig at alle fra vores Otavalo-tur har været syge, så tror jeg at det har været frokosten.
Tirsdag var det meningen at vi skulle være startet på projektet, men efter et kort møde fik vi fri resten af dagen til at få det bedre. Jeg er vist også stadigvæk en smule syg.

Onsdag startede jeg så mit projekt. Stefanie og jeg arbejder i hver vores børnehave, der hører under Fundación Sembrer Esperanza. Hun kan gå og jeg skal tage bussen. Jeg skal arbejde fra 8-16, men bliver givet frokost og frugt i arbejdstiden.
Jeg er blevet sat til at arbejde med de 2-3 årige, men min bedste oplevelse indtil videre har været med nogle af de ældste børn.
De har noget legetøj som kan "bygges" sammen. Så jeg lavede en krone, fandt ud af hvordan man siger "prinsessekrone" og satte den på hovedet af en af pigerne. Og de elskede det!
Derudover er de alle sammen meget fascinerede af mit lyse hår og min højde.

Ellers har jeg lavet de følgende ting:

  1. Skiftet bleer
  2. Underholdt og holdt øje med børnene
  3. Madet børnene (de får morgenmad og frokost på projektet)
  4. Forberedt navneskilte til børnene
  5. Skiftet deres tøj
  6. Rengjort deres ansigter
  7. Hjulpet med at rengøre børnehaven
  8. Trøstet børnene
  9. Holdt øje med børnene og sørget for at de ikke har lavet noget problemer under deres lur.
Her i starten tager størstedelen af børnene tidligt hjem, fordi de skal vende sig til at være der. Så efter 11 er der stort set ikke nogen børn tilbage. Dem der kender mig har nok en meget god idé om hvor meget jeg bryder mig om projektet ;)

Den her weekend har jeg bare brugt på at slappe af og jeg har absolut ikke lavet noget spændende. Jeg ville gerne være rask. Men jeg har allerede planer for næste uge, så det er jo skønt!

tirsdag den 8. september 2015

Where to start! And Mitad del Mundo.

A "small" update here from Ecuador. I do not really know what to tell you, where to start and how much to tell you!
It feels like so much time have passed since my last post(I actually started writing this post friday, but so much happened during the weekend and I got sick!). Still it feels like no time has passed. That is the problem when you do so many things that you feel like a lot of time have passed but you have not had time to reflect upon them or just to do nothing, so you feel like no time has passed a lot.

Maybe I will just start where I took of the last time. I had my birthday and we went to El Centro...
Saturday we had a football game where we had the possibility to meet our mentors (Ecuadorians who are going to help us and be our friends during our year here.) Instead of playing, I talked to one of my mentors. Our conversation involved some threats about a creepy clown that were going to kill me.. ;P (And yeah, it has been a "joke" ever since I actually saw a person dressed as a creepy clown in La Ronda [a part of Quito] the same evening!)

Yeah, so Saturday evening I went to La Ronda with Stefanie, my roomie and Brónagh (from Ireland) where we met up with Rebecca (England), Felix (Germany) and Constanza (Mexico). They have lived together during these 2 weeks. They were with their host mom when we met up with them, and we sat down at this cozy bohemian place, where after we went to a salsa place to dance the salsa! However, for the next time I think we need to find a place where people are a little bit younger. And not between 30 and 40 years old.

En "lille" opdatering her fra Ecuador. Jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal fortælle jer, hvor jeg skal begynde og hvor meget jeg skal fortælle!
Det føles som om der er gået så lang tid siden mit sidste indlæg (jeg begyndte at skrive i fredags, men så skulle jeg en masse i weekenden og jeg blev syg). Men alligevel føles det som om der nærmest ikke er gået noget tid siden sidst. Jeg har lavet så mange ting at det føltes som om der er gået lang tid og alligevel som om ingen tid er gået fordi jeg ikke har haft tid til at tænke alle de ting der er sket igennem.

Jeg tror bare jeg starter hvor jeg sluttede sidste gang. Jeg havde fødselsdag og vi var i El Centro. Lørdag var der arrangeret en fodboldkamp, hvor vi kunne møde vores mentorer, der skal hjælpe os og være vores venner hernede. I stedet for at spille snakkede jeg med min mentor, og vores samtale handlede blandt andet om en ond klovn der ville komme og dræbe mig.. ;P (Det har været en joke siden jeg så en person klædt ud som en ond klovn samme aften i La Ronda [en del af Quito].)

Lørdag aften var jeg som sagt i La Ronda sammen med Rebecca (England). Felix (Tyskland), Constanza (Mexico)(de tre har boet sammen de sidste 2 uger), Brónagh (Irland) og Stefanie (min roomie). De andre tre var sammen med deres værtsmor da vi mødte dem på en bohemian café, hvorefter vi tog hen til et Salsa sted, for at danse. Næste gang tror jeg dog vi skal finde et sted hvor folk er yngre og ikke et sted hvor de er 30-40 år gamle.

This week we have had more language-classes, which meant that we had to get up at 6 am from Monday to Thursday. I have started reading in the busses on our usual routes, which is making the bus rides a lot shorter!

I have had a hard time with the language-classes, as I am not usually good at learning languages and much better in skill based learning, for an example math. Languages depends too much on your memory (you have to remember how to conjugate the verbs, what the word means, how to put together a sentence and stuff like that). It also confuses me that in Ecuador you don't use second person plural and you usually don't mention the subject, but you have to figure it out based on the conjugating of the verb. I have been in the basic class and I actually feel like I have improved a lot during the two weeks of classes, and hopefully it will keep improving! I feel like the rest of the class has improved a lot more than me, because they have had host families that could help them practice.

The times where I can feel that I am getting better at Spanish is when I succeed in buying something in a shop where they do not speak Spanish and where there is no fixed prices.
Stefanie and I have managed to buy meat at a butcher (and we even got a bill, which we had to ask for) and we have been to the fruit store, where we, you guessed it, bought fruit (reminds me of another blog entrance I have to make - all the different and delicious fruit of Ecuador). The lady in there was so sweet and wanted us to taste an Ecuadorian fruit, so she broke on in half and gave it to us, so we could taste it. Down here you don't buy fruit in an amount of numbers. Instead you buy fruit in an amount of dollars. So you can buy bananas for 1 dollar or 2 dollars.

Vi har haft mere sprogundervisning i denne uge, hvilket også har betydet, at vi har været nødsaget til at stå op klokken 6 fra mandag til torsdag. Jeg er begyndt at læse i busserne på de ruter vi normalt tager, hvilket har hjulpet en del på hvor lang transporttiden føles.

Jeg har haft det svært med sprog-undervisningen, og jeg er normalt ikke specielt god til at lære sprog, da det oftest handler om at huske hvordan man bøjer verberne, sætter sætningerne sammen og ordenes betydning. Det er også en smule forvirrende at de ikke bruger 2. person flertal i Ecuador og at man normalt ikke bruger grundled, men man skal i stedet gætte sig frem til grundledet ud fra hvordan verbet bøjes. Jeg har været på begynder-niveauet og føler rent faktisk at jeg er blevet bedre til spansk og jeg håber at jeg bliver bedre endnu. Jeg føler dog at resten af mit hold er blevet langt bedre end mig, fordi de har haft værtsfamilier at øve deres spanske med.

De tidspunkter hvor jeg kan mærke at jeg er blevet bedre til spansk er når jeg køber noget et sted uden fastsatte priser og hvor de ikke snakker spansk. Så vi har både købt kød hos slagteren (hvor vi endda fik en regning) og frugt hos grønthandleren. Sælgeren ville have os til at smage en ecuadoriansk frugt, så hun brækkede en i halv og gav os en halvdel hver (hvilket minder mig om at jeg på et tidspunkt skal lave et blogindlæg omkring nogle af de frugter de har hernede). Det er også meget interessant at du køber frugt i dollars og ikke i antal. Så du køber ikke 12 bananer, du køber bananer for 1 dollar.

A quite interesting cultural thing also happened at the school during this week, because Wednesday the students had their first school day and there is some differences from Denmark:
They have to wear school uniforms, which isn't so weird.
The strange part is that after our break Wednesday the older kids had to stand in rows and started marching. They did different exercises and we couldn't figure out why! Was it PE, a punishment or maybe to enforce the unity of the school? They marched, had to turn around and do the things simultaneously, sometimes there where music disturbing our class and sometimes they chanted some things.
I ended up asking my teacher about it, and she told us, that they were doing an exercise on how to honor the flag! And they did the same thing Thursday, but this time it was to honor the foundation of Quito. We were told that it is a duty of every citizen to be able to and to honor the flag/the foundation of Quito. You certainly do not see that in Danish high schools. And I hardly doubt that you would ever be able to make Danish students do something similar to that - maybe you could make them dance the Gangnam Style. Maybe.
It was quite interesting to observe and definitely a proof that the culture here is very different from the danish culture.

Vi oplevede også en ret spændende kulturel ting ved den skole hvor vi har haft sprogundervisning. I onsdags havde eleverne der nemlig første skoledag og for det første, så skal de alle sammen bære skoleuniformer.
For det andet, og det her er den underlige del, skulle de ældre elever stille sig på en linje og begyndte at marchere og de skulle gøre forskellige ting. Nogle gange skulle de råbe nogle ting og andre gange dreje rundt og de skulle gøre tingene synkront. De havde også musik, der godt kunne lyde some national-sang noget af tiden. Vi undrede os meget over hvad de lavede. Kunne det være en form for idræt? En straf? Eller skulle det bare gøre at de følte sig mere som en enhed?
Jeg endte med at spørge min lærer om det, og hun sagde, at de øvede sig i at ære Ecuadors flag. De gjorde det samme torsdag, men denne gang for at ære grundlæggelsen af Quito.
Jeg tror næppe man ville kunne få danske gymnasieelever til at gøre det samme. Måske ville du kunne få dem til at danse Gangnam Style?
Men det var en oplevelse af at kulturen her er anderledes end den danske.

Honoring the foundation of Quito
Skoleelever øver sig i at ære at Quito blev grundlagt

Every day during the week we stayed in Quito after school. Why go straight home, when you are in a foreign country with lots of cool people (some of whom I don't know when I'll see again, as they are being relocated to go to their projects outside of Quito.)

So we have been eating lunch in the city, and gone on some sight seeing, which included a street in La Mariscal with trees?? We agreed afterwards, that we had to throw out the guide that showed us there and accidently set fire to the trash can.

Hver dag igennem ugen blev vi i Quito efter skole. For hvorfor skulle vi tage direkte hjem, når vi er i et fremmed land med massere af dejlige mennesker (og hvor vi ikke ved hvornår vi vil se nogle af de andre igen, fordi de er blevet flyttet til projekter udenfor Quito).
Derfor har vi spist frokost i byen og været ude og se lidt forskelligt, for eksempel en gade i La Mariscal hvor hovedattraktionen var træer... Vi blev efterfølgende enige om, at vi bliver nødt til at smide guidebogen der viste os gaden ud. Og måske sætte ild til skraldespanden efterfølgende..


A street featured in a guide. The main attraction? Trees.
En vej der var omtalt i en guidebog. Hvorfor? På grund af træerne.
Hanging out. Clockwise around the table starting with Felix (the only guy in the picture) we have Felix, Sofie, Rebecca, Brónagh, Stefanie and me.
Hygge. Med urets retning startende med Felix (den eneste dreng) har vi Felix, Sofie, Rebecca, Brónagh, Stefanie og mig.
Friday we went to la Mitad del Mundo. The middle of the world, which made for some cool pictures at the "equatorial line". "Equatorial line" because we visited two places and both claimed that they where in the middle of the world, but both places should be off by a couple of hundred meters (but of course that depends on who you ask!). I probably shouldn't have told you that, because now my pictures will seem less impressive. However, it's still almost true and Ecuador is very proud of their position on the equatorial line, so proud that they even tell you in the name. Ecuador actually means The republic of the equator, or something like that.
I have also read that some scientist agree that the equatorial line is not a few milimeters tick but actually 5 kilometers.

Fredag besøgte vi La Mitad del Mundo, verdens midte, hvor man kan få taget virkelig seje billede ved "ækvator linjen". "Ækvator" fordi vi besøgte to steder, der begge påstod at være verdens midte, og begge steder skulle have ramt forkert med et par hundrede meter (men det kommer selvfølgelig an på hvem du spørger). Jeg skulle sikkert ikke have fortalt jer det, for nu virker mine billeder mindre imponerende ;). Det er nu stadigvæk næsten sandt og Ecuador er meget stolt af dets placering på ækvator. Ecuador betyder rent faktisk Den ækvatorianske republik, eller noget i den stil.
Jeg har også læst at nogle videnskabsmænd mener, at den ækvatoriele linje er 5 km tyk, og ikke bare et par få millimeter eller centimeter.
La Mitad del Mundo
The first place we visited was a large official monument with a lot of museums, but we only looked around and ate our lunch there.

The second place was a something called Museo Intiñan, which showed different tricks to "prove" that this was the real equatorial line.

Det første sted vi besøgte var et stort officielt monument, hvor der var rigtig mange museer. Vi spiste frokost der og kiggede os lidt omkring.
Det andet sted var et sted kaldet Museo Intiñan, der viste forskellige ting, der skulle "bevise" at deres linje var det rigtige ækvator.

La Mitad del Mundo - again
Tricks:
  1. That you can balance an egg on a nail, because the liquid inside the egg falls evenly down on both sides. If you were able to do it you became the Egg-master.
  2. That your muscles weaken on the equatorial line (which was shown by doing strength tests involving different volunteers)
  3. That it is possible to walk in a straight line with both of your eyes closed, as the gravitational force on the inner ears is 100 % equal.
  4. That water spins in a different direction on each site of the equator when being drained from a basin, and it will not spin if placed directly on the equatorial line.

But these 4 tricks should all have been disproven by science, and I took videos of the guy poring the water into the basin, and on the line the water had been still for a long time before we came there. On one side of the line he poured it in and created a clock-wise spin and an anti-clockwise spin on the other side!

Beviser:

  1. At du kan balancere et æg på et søm, fordi væsken inde i ægget falder lige ned på begge sider. Hvis du kunne gøre det fik du titlen som æg-mesteren.
  2. At dine muskler er svagere på den ækvatoriale linje.
  3. At det er muligt at gå i en lige linje så længe du befinder dig på den ækvatoriale linje, eftersom tyngdekraften påvirker dit indre øre lige meget på hver side.
  4. At vand i et kar vil falde lige ned hvis du lader det falde ud fra et hul i bunden af karet på linjen. Og at det drejer henholdsvis med og mod uret på hver sin side af linjen.
Men alle disse 4 beviser skulle være modbevist af videnskaben, og jeg tog en video af alle vandkarforsøgene.
I forsøget på linjen havde vandet været stille i baljen i et langt stykke tid inden vi kom der.
På hver side af linjen hældte vores guide vandet op, så han skabte en lille bevægelse i det der gik med/mod urets retning og derved påvirkede hans bevis i den "rigtige" retning.

Can you become the egg-master?
Kan du blive æg-mester?
Someone did not make it as an egg-master
Nogen blev aldrig æg-mester.
Even though these tricks are a fake proof of the equatorial line I managed to balance the egg on the nail and I recieved a certificate. I am now The Egg Master! And our guide told us about the culture in Ecuador of earlier times.

I am sorry for the long post! Please write a comment, if you have any questions about me, my stay here or maybe something about Ecuador - then I will try and figure it out.

Selvom alle beviserne rent faktisk er falske, så balancerede jeg alligevel et æg på et søm og fik et certifikat. Jeg har nu fået titlen som Æg-mester! Og vores guide fortalte os også om Ecuadors tidligere kultur.

Jeg undskylder for det lange indlæg. Hvis du har nogen spørgsmål omkring mig, mit ophold her eller måske omkring Ecuador eller bare en kommentar, så må du meget gerne skrive en kommentar, og jeg vil forsøge på at svare efter bedste evne.